Læge Pia Norup "Kronisk Sund" - set i TV i "Kan man spise sig rask?"
Foredrag og spisning hos Skørringe Gods
Kronisk Sund- Stå stærkt i stormen
Det at være sund og stærk er ikke længere et ”nice to have”, men i lyset af Corona-pandemien er det blevet et ”need to have”. Vi ønsker at stå stærkt. Vi ønsker at være modstandsdygtige, robuste, raske og stærke, både fysisk og psykisk. Pandemien har for alvor sat sundhed på dagsordenen, på en ny måde, hvor vi alle mærker at der er meget på spil, hvis vi ikke passer vores helbred og sundhed.
Hvad er så modellen? Hvordan bliver vi sundere og stærkere, også selvom vi har en kronisk sygdom? Også selvom der er modvind? Og mange truende sygdomme at få. Hvad er egentlig hemmeligheden bag det sunde og gode liv, hvor vi har tillid til vores krop og sind og kan give vores krop de bedste forudsætninger for at fungere optimalt på alle måder.
Læge og sundhedsekspert, forfatter, TV-vært og foredragsholder Pia Norup er oprindelig uddannet læge fra 1997 og er certificeret functional medicine practitioner gennem IFM (Institute for Functional Medicine) i USA. Functional medicine er en måde at tilgå mennesker og sundhed og sygdom på, hvor man forsøger at forstå roden af årsagen til sygdom og lindre symptomerne via livsstil og kostændringer.
Pia var i 2018 og 2019 tv-vært i TV2 programmet Kan man Spise sig rask? og har siden deltaget som lægelig ekspert også i Fede forhold, og er forfatter til bogen Styrk dit immunforsvar sammen med ernæringsspecialist Tine Jørgensen. Sammen har de to kvinder stiftet klinikken Roots Clinic, hvor de til daglig rådgiver klienter ud fra deres viden om kost og livsstil.
Hun er også forfatter til Kronisk Sund, en praktisk guide til mennesker med autoimmune sygdomme, og som meget aktiv forfatter er der op til flere nye bøger på vej.
Foredraget med Pia Norup giver dig:
Et sjovt foredrag der gør dig klogere på sundhed, hvor du får konkrete råd med hjem
Overraskende viden om hvad der kan påvirke dit immunforsvar
Gode råd til hvordan du kan give din krop de bedste betingelser for et sundt liv
Foredraget afholdes kl. 14:00 – 16:30 inkl. spørgetid
Derefter bydes der på en 3-retters menu sammensat fra opskrifterne i Pias bog Kronisk Sund.
Der tilbydes en hovedret med fisk eller en hovedret med kylling. Ved tilmelding bedes man skrive "FISK" eller "KYLLING" efter sit efternavn. Hovedretterne ses forneden:
Hovedret 1: Tigerrejer og hvid fisk i gul karrysauce på kokosmælk
Anrettet på kompot af rodfrugter og squash
Spidskålssalat med spinat, syltede rødløg, ærteskud og marinade
Af lime/olivenolie (anrettes i portionsskål a part)
Hovedret 2: Pocheret kylling med ovnbagte rodfrugter
Langtidsbagte rødløg og bouillon jævnet med kokosmælk
Spidskålssalat med spinat, syltede rødløg, ærteskud og marinade
Af lime/olivenolie (anrettes i portionsskål a part)
Kursusnummer
23-1-0502
Dato og tid
Lør 13.05.2023 14:00-18:30
Underviser
Foredragsholder
Undervisningssted
Skørringe Gods
Skørringevej 4
4850 Stubbekøbing
Lokale
Konferencecenter Den Gule Lade
Pris
250,- | Foredrag |