Tumlastik for din baby / tumling (5 mdr - 1,5 år)

Tumlastik er lege & forskellige bevægelses aktiviteter for babyer og deres forældre. Traditionelt er gymnastikkens verden forbeholdt for børn over 2-3 år, men til Tumlastik er det muligt, ud fra motoriske yoga-, fysio- & ergoterapeutiske principper, at lave motorisk udviklende aktiviteter for babyer, som kan hjælpe dem i deres forskellige udviklings stadier, de går igennem i deres første leveår. 

 

I min undervisning lægger jeg vægt på de fremmødte børns alder og behov. Ved at tage udgangspunkt i gruppens sammensætning, kan jeg målrette legene til de enkelte børns udviklingsniveau.

 

Jeg gør også en stor dyd ud af at fortælle & instruere forældre, hvordan & hvorfor vi gør som vi gør og hvad de selv kan gøre videre frem. Så lidt teori fyldes også på, i løbet af undervisningen

 

Hvorfor vælger man at gå til Tumlastik med sin baby? Når mor & far jo lige så godt kan lege derhjemme? 

Til Tumlastik møder babyer andre børn og forældre der leger sammen, babyerne oplever at de er med i noget fælles og får måske mod på mere og ofte oplever forældre ekstra spurt på hele deres videre udvikling, når de bliver kropsligt stimuleret. 

 

Som forælder/voksen kan man føle sig mere tryg og bedre turde lade barnet tumle rundt selv eller sammen under trygge og sikre rammer.

 

Ofte oplever jeg fra kursisterne, at hver gang de har været til Tumlastik, kan deres barn efterfølgende en masse nyt. 

 

Børn i bevægelse

En god udvikling af kroppen og bevægelsesfærdigheder baner vejen frem for al anden læring hos barnet. 

Allerede fra første levemåned har babyer travlt med at vokse og udforske verden og dens muligheder (og begrænsninger) ved hjælp af sin egen lille krop. 

 

Hver gang, barnet lærer noget nyt, dannes der nye forbindelser i hjernen, som barnet får brug for resten af livet. 

Det giver derfor god grund at "fylde på", mens børnene er helt små og hjernen mest modtagelig. 

 

Babyers tidlige sanseoplevelser:

De første leveår udvikler barnet sin krop og sanser primært. 

 

Der er tale om overordnede tre basale sanseområder, som alt andet bygger videre på. 

 

Ved at gå til Tumlastik får den lille tumling stimuleret netop disse tre sanseområder:

 

Muskel-ledsansen stimuleres ved at hive, bære, bøje, strække, trække, skubbe ting m.v.

Følesansen: stimuleres ved berøring, føle forskellige teksturer, underlag etc. 

Balance: sidder i ørene & trænes ved at vende hovedet, rulle rundt, kravle, vende vandret, lodret osv. 

 

Det bliver hyggeligt 

- kom og vær med!

 Om Mette:
Jeg er en tilbageflytter fra Kbh, mor til en utrolig frisk og glad lille fyr, stolt hjemmeføder og har en sundhedsfaglig kandidat uddannelse indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. Jeg trækker derfor på min brede sundhedsfaglige baggrund omkring fremmelse af al den iboende sundhed der eksisterer i os og de forebyggelige sygdomme/lidelser vi dermed fysisk og mentalt kan forebygge. Jeg har herefter uddannet mig til yogalærer og i andre former for bevægelsesterapi, som har givet mig den kropslige forståelse gennem bl.a. mere end 400 timers Yoga uddannelse også fra udlandet. Jeg har undervist i hatha og yin og flow-typer af yoga siden 2017.


Tir05.03.202411:15-12:15
Tir12.03.202411:15-12:15
Tir19.03.202411:15-12:15

Kursusnummer
24-1-0470A

Første mødegang
Tir 05.03.2024 11:15-12:15

Sidste mødegang
Tir 19.03.2024 11:15-12:15

Underviser
Mette Skaaning

Undervisningssted
Bevægelsessalen
Strandgade 39, st. tv
4800 Nykøbing F

Lokale
Salen

Pris

160,- 3 Mødegange

Del på Facebook



Fora Fritid
Merkurs Plads 8
4800 Nykøbing Falster

Telefon: Send helst e-mail

Mail: [email protected]

CVR: 8478 8112


Medlem af Fora